En tro som et sennepsfrø

Nogle kristne læser om Jesu gerninger og begynder at tro, at de ved stædig overbevisning kan fremprovokere mirakler, hvis de bare aldrig giver plads til tvivlen. På den måde bliver deres bøn ikke en ydmyg bøn til Jesus og deres Far i Himlen, men et forsøg på med stædighed at fremtvinge Gud til at gøre et mirakel. De tager nogle af Herrens løfter til Hans disciple i skriften og siger, at de må gælde for os, også selvom de har givet slip på ydmygheden. Nogle gange oplever disse kristne også, at der sker en forandring. Mennesker, der har ondt i ryggen eller andre steder i kroppen, siger, at smerten forsvinder, og nogle oplever, at ben med forskellig længde virker til at rette sig op. Hvis man sætter tvivl ved om disse “mirakler” er fra Gud, bliver disse kristne irriterede eller vrede på én. Det er som om, at hvis man sætter spørgsmålstegn ved “miraklerne”, så sætter man spørgsmålstegn ved deres tro.

Der er da også steder i skriften, som kan pege på, at det er denne form for tro, at Gud Han ønsker:

“v19 Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. v20 Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden. v21 Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: »Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.« v22 Jesus sagde til dem: »Tro på Gud! v23 Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. v24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. v25 Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. v26 Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«” (Markusevangeliet kap 11)

“v7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. v9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, v10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? v11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!” (Matthæusevangeliet kap 7)

Når man læser disse ord, kan det virke som om, at hvis man beder om noget og bare holder stædigt fast i det, så vil man få det, man beder om. Det kan næsten pege hen imod en “New age”-tankegang kaldet “The law of attraction”. Denne tankegang fortæller i korte træk, at hvis du tænker positivt, så vil positive ting ske for dig. Hvis du til gengæld tænker negativt, så vil negative ting ske for dig. Det sætter dig herved i stand til at styre dit liv i den retning, som du ønsker, blot ved tankens kraft. Mange kristne præster har bevidst eller ubevidst taget denne tankegang til sig. Måske fordi de netop har læst ovenstående vers og ikke har undret sig. De burde dog have undret sig, for med denne tankegang gør man ens far i himlen, ens Herre og skaber til en curlingfar, som blot opfylder ethvert ønske, man måtte lægge sig fast på i sine bønner og tanker. Dette er ikke den Gud Biblen ellers taler om.

Hvorfor er det så, at Jesus siger, som Han gør? Når jeg beder Herren om visdom til at forstå det, bliver svaret på paradokset, at det ikke er dig selv, der kan forme dit hjerte til ikke at tvivle. Det kan kun Gud.
Læs disse ord, som vor Herre Jesus talte til sine disciple:

“v15 Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. v16 Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. v17 Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.” (Johannesevangeliet kap 15)

Udvælgelsen kommer fra Jesus, og vi bliver i stand til at bære frugterne på grund af Jesu udvælgelse. Når vi så bære frugterne, vil Faderen give os, hvad vi beder om i Jesu navn. Disse ord er også omkranset af Jesu kærlighed til hans disciple og buddet om, at de skal elske hinanden. At forstå og leve i det er grundlaget for vores liv som Guds børn. Vore bønner må være drevet af denne kærlighed.

Læs også disse ord om at bede om tro:

“v5 Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« v6 Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.
v7 Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? v8 Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. v9 Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? v10 Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«” (Lukasevangeliet kap 17)

Når man læser disiplenes ord til Jesus om at give dem en større tro, bemærker jeg også, at Jesus i hans svar maner til, at de tålmodigt skal følge deres Herre og først og fremmest gøre deres Herres bud ved at sørge for Hans velbehag, før de får deres behov og ønsker opfyldt. De må tålmodigt blive i den rolle af tjener, som er den rette i forhold til deres Konge og Herre.

Et hjerte uden tvivl er kun noget, Gud kan give dig og ikke noget, som du kan erhverve dig med stædighed.
Profeterne hørte, ligesom den unge profet Samuel, Guds klare stemme, der sagde, hvad der ville ske eller gav dem Guds bud. De kunne også se det i en drøm eller syn. At få et sådant hjerte, så det sker i dig, er på samme måde ikke noget, som du kan kræve af Gud, men kun tålmodigt blive på Guds Vej og vente på, at Han i Hans nåde giver dig det, hvis Han finder, at du skal have det.

“v5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
v7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.”
(Mattæusevangeliet kap 6)