Stort set alle kirker i dag prøver med stor iver at få deres menighed til at læse i Biblen, som om det at læse i Biblen er det, som gør folk kristne. De kalder Biblen for Guds Ord, men er det egentlig også det, som bogen selv siger.
Hvis du søger igennem det gamle testamente efter “Guds Ord” og ser, hvad det refererer til, så er det faktisk svært at se, at det er en bog, hver enkelt sted taler om. Det, du i stedet vil opdage, er, at det igen og igen er de ord, som Gud gang på gang taler til Hans profeter.
Det, som Jesus kalder os til, er ikke at blive som de skriftkloge farisærer, men at bliver som små børn, og de kan ikke læse skriften.
Læg mærke til hvad Johannesevangeliet siger om Ordet.
“v1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” (Johannes evangeliet kap 1)
Det vil sige, at Guds Ord har altid været der. Det har Biblen ikke. Den er faktisk blevet nedfældet over en periode på omkring 2000 år fra Moses tid og i løbet af det første århundrede efter Jesu fødsel.
Men hvis Biblen ikke er Guds Ord, hvad er den så? Jo det fortæller den faktisk selv. Ordet testamente, som bruges i sammenhæng med det gamle og det nye testamente kommer af latin testamentum, afledn. af testari ‘aflægge vidnesbyrd’. I den forståelse er Biblen altså et vidnesbyrd, og her vil jeg så tilføje et vidnesbyrd om Guds Ord.
I Timotheus andet brev beskriver Paulus Biblen således.
“v16 Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, v17 så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.”
(2 Timotheus brev Kap 3)
Så Gud har ved Hans ånde indblæst Guds Ord, i en bog. Nej i mennesker, som efterfølgende har nedskrevet det og derved givet et vidnesbyrd om det.
Nu kan du måske sige, at det er hip som hap, om Biblen er Guds Ord eller et vidnesbyrd om Gud Ord, men når jeg læser skriften, så oplever jeg, at den forskel har en enorm betydning.
I Salmernes Bog står:
“v105 Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti.
v106 Jeg har svoret, og det står jeg ved,
at jeg vil holde dine retfærdige bud.
v107 Jeg er blevet dybt ydmyget,
Herre, hold mig i live efter dit ord. “
(Salmernes Bog kap 119)
Meget undervisning bruger disse ord til at beskrive vigtigheden af, at vi læser og forstår Biblen. Her vil jeg dog sige, at det ikke er Biblen, som Kong David her refererer til, men det levende Guds Ord, som Helligånden talte ind i ham. Det er nøjagtig det samme levende ord fra Helligånden, som det er så væsentligt, at vi hører og bliver ledt af i dag. Dette ord kan stor som lille, dem som kan læse, og dem som ikke kan læse alle modtage, for det er ikke noget, som bliver skrevet i en bog, men direkte ind i dit hjerte. At kende Gud handler altså ikke om at søge kundskab i en bog, men at overgive sit hjerte til Ham og lade Ham forme det. I den forståelse af hjertet er det alt, hvad man er, gør og tænker, som må overgives til Ham.
Biblen / skriften siger Paulus dog er nyttig til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, men læg mærke til, at Paulus betoner, at de mennesker skriften taler til allerede hører til Guds børn og dermed allerede har overgivet deres hjerte til Herren.
Hvilket bevis er det så, at skriften kan give?
Den kan vise, at Jesus virkelig er den Messias, som var blevet profeteret om i flere tusinde år før hans komme. Skriften kan dog også vise, om det Guds Ord, som Helligånden har lagt i dig, i sandhed er fra Helligånden og ikke fra Antikrists ånd eller Verdensånden. Dette er vigtigt for, at man ved, om man går på Guds vej, for hvis det ord du hører og bliver ledt af ikke svarer overens med skriften, så er det slet ikke fra Gud.
Du kunne f.eks. søge Guds ledelse for, om du skal lade dig skille fra din hustru, fordi hun er blevet irriterende. Hvis du efterfølgende oplever en bekræftelse i, at det skal du, så ved du, at det ikke er Guds Ånd der taler i dig, da Jesu ord i skriften aldrig bekræfter det.
Helt enkelt er det dog ikke altid at søge bekræftelse på, om det er Helligånden, der taler, da enhver situation ikke er beskrevet i Biblen, men netop derfor er Helligåndens ledelse jo netop også så væsentlig.
Et andet problem er, hvilken bibel jeg skal søge bekræftelsen i.
Nogle vil påstå, at Gud har sørget for, at alle bibeloversættelser er korrekte i forhold til Guds vilje. Det er dog helt klart ikke min oplevelse, når jeg læser forskellige oversættelser. Det undrer dog heller ikke mig, da mange oversættelser lægger teologers fortolkninger ind i oversættelsen. En teolog behøver heller ikke at være Helligåndsfyldt, så her har Satan mulighed for at lægge fejl ind i oversættelsen.
Dette stiller en troende i en “hønen og ægget”-problematik.
Du vil gerne bekræfte, at det er Guds Ord, der lever i dig ved at søge i skriften, men den skrift, som du søger i, er ikke nødvendigvis blevet oversat af mennesker, som har været ledt af Gud.
Gud har aldrig sagt, at Hans vej er nem at finde eller at mange finder den. Med ærefrygt og ydmyghed i vort hjerte, må vi dog bare tro på, at Han altid vil finde dem, som er Hans børn.
For at opsummere så er min pointe, at Biblen er et vidnesbyrd om Guds Ord, men Guds Ord er det ord, som Gud med Helligånden, som også kaldes Talsmanden, taler til Hans børn og skriver på Hans børns hjerter. Hvis du tror på, at Biblen er det levende og evige Guds Ord, så vil det svare til at tro, at en kogebog er den mad, som du skal spise fremfor maden, som du laver vha. kogebogen.
Du kan blive så optaget af at gnave i siderne på kogebogen, og ikke se, at det bare er papir og ikke giver virkelig næring.
I forhold til Biblen kan du ende op med at være en skriftklog, der kender en masse bibelvers, men ikke i sandhed er blevet forandret af Guds Ånd, fordi det ikke er Hans stemme du søger, men blot en masse ord i en bog.
Jesus forklarer det selv her:
“v3 Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« v4 Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ «”
(Matthæusevangeliet Kap 4)