Nogle kalder Johannes, som forfattede Johannes Åbenbaring for den sidste kristne profet. Dog fortæller dette skrift selv, at Jesu Kristi vidnesbyrd er profetiens ånd (kap 19 v 10), så burde der ikke være flere at finde, eller er Gud holdt helt op med at tale om fremtiden til Hans tjenere?

Der er faktisk flere bemærkelsesværdige profetiske beretninger efter Johannes, som er værd at studere, hvis man vel at mærke tror, at de er sande, og de, som talte disse ord, virkelig fik dem fra Gud.

Mange især i dag kalder sig profeter eller taler ord, de påstår at være fra Gud, men Biblen vidner om, at der har været flere falske profeter end sande igennem den tid, som den fortæller om (f.eks 1. Kongebog kap 22). Dette virker ikke til at have ændret sig i dag, da mange af de, som taler ord fra Gud, både ikke bærer Hans frugter af hellighed og samtidig taler ord, som viser sig ikke at går i opfyldelse.

Både af Jesus og i Moseloven fortælles, hvordan man skal vurdere, om en profet er en sand profet:

“v18 Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, v19 og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab. v20 Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at sige, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø!« v21 Måske tænker du: »Hvor kan vi vide, at det, han taler, er noget, Herren ikke har sagt?« v22 Hvis en profet taler i Herrens navn og hans ord ikke indtræffer og går i opfyldelse, da er det et ord, som Herren ikke har talt. I formastelighed har profeten talt; fra ham behøver du ikke at frygte noget.” (5. Mosebog kap 18)

Profeterne har igennem Guds udvalgte folks historie været måden, Gud ledte sit folk. Folket ville nemlig ikke, da de fik de 10 bud ved Sinaibjerget, høre Gud direkte, men kun hører Ham igennem Moses (2. Mosebog kap 20 v18-20). I ovenstående skiftsted kan det dog også ses, at det at tale profetiske ord skal gøres med Gudsfrygt, for det har store konsekvenser og reelt kan koste én døden at påstå at tale ord fra Herren, som ikke er fra Herren. En profet der vidner om fremtiden, kan også testes ved, om de ord, som han eller hun har talt, går i opfyldelse.

“v15 Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. v16 På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? v17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. v18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. v19 Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. v20 I kan altså kende dem på deres frugter.
v21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. v22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? v23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Matthæusevangeliet kap 7)

Disse advarsler, som Jesus her giver om falske profeter, vender mine tanker til stadighed tilbage til, da der i disse ord er lagt ubetinget vægt på hellighed, for at kunne være et sandt vidnesbyrd for Gud. Det betyder altså, at du ikke kommer til at kende sandheden ved at have stor kundskab om eller indsigt i skriften. Nej hvis du rent faktisk har studeret en masse og fået en indstilling af, at du ved det hele, så er du i stor fare for at miste dit ståsted i sandheden. Gud står nemlig altid de hovmodige imod. Så en sand profet profet er ydmyg og søger vedvarende hellighed.

Tiden efter apostlen Johannes byder dog på nogle profetiske vidnesbyrd, som er givet af mennesker, der har virket til både at være ydmyge og hellige. Mange af deres vidnesbyrd har også vist sig at være gået i opfyldelse.

Valdres-profetien

En 92-årig norsk kvinde, som hed Gunhild Smelhus, kom i 1968 til en præst, som hed Emanuel Minos, med et syn om fremtiden. Det var efter en højmesse i en kirke i Etnedal i Valdres i Norge. Profetien var så utrolig, at præsten, som skrev ordene ned, gemte dem væk i mange år og først i 1993 ved et tilfælde fandt papiret med synet igen. Da var mange af ordene blevet til virkelighed og Emanuel Minos begyndte at fortælle om det. Gunhild Smelhus døde i 1973.

Når jeg ser på det, der fortælles om Gunhild Smelhus, og på de ord, hun gav, så peger 2 ting på, at hun var en sand profet. Det første er den ydmyghed, som hun viste, da hun afleverede det profetiske syn. Hun havde ingen økonomisk gevinst eller opnåede nogen speciel anseelse ved at tale ordene. Den anden er, at det syn, hun gav, indtil nu har vist sig at være en slående forudsigelse om fremtiden, som dog var så ubehagelig og underlig, at præsten, da han fik den, måtte lægge den fra sig. Her kan du læse hele profetien.

Ove Falgs profetiske syn

Ove Falg var en dansk missionær født i år 1900 og døde som 101-årig i 2001. I 1928 fik han en profeti om endetidens kirke eller som Røsten, han hørte, sagde “nådetidens afslutning”. Den beskriver de etablerede kirkesamfund, både den katolske og alle de protestantiske kirker. Alle disse kirkesamfund beskrives som fanget i et fængsel, og de, som følger disse kirker, vil være fanget i deres fængsels menneskelærdom. De, som følger kirkerne, følger ikke Herren, siger Røsten.

Ove Falg fik besked på ikke at tale dette budskab ud før tiden var inde, så først 50 år efter bliver profetien offentliggjort. Da jeg hørte profetien, så var det for mig en bekræftelse af det, som jeg selv i et stykke tid havde hørt Gud tale til mig, men er Ove Falg en sand profet? At han lydigt følger Herrens røst og ikke offentliggør budskabet før efter 50 år, taler til hans fordel. Umiddelbart havde han heller ikke noget at vinde økonomisk eller præstigemæssigt ved at offentliggøre ordene, han havde nok mere at tabe. Her kan du læse profetien.

Matthias Stormbergers profetier

Mathias Stormberger, som sandsynligvis hed Mathias Lang, var en mystisk person, der levede fra midten af 1700-tallet og til omkring 1820’erne. Han levede i Rabenstein i Bayern i den østlige del af det, som senere blev til Tyskland. Han beskrives i den sidste del af hans liv, som en enespænder, der færdedes meget ude i de Bayerske skove. Hans profetier, hvis de er sande, er meget bemærkelsesværdige, da de omtaler de 2 første verdenskrige med mange korrekte detaljer, og så taler de om tiden op til den 3. verdenskrig. Denne verdenskrig vil også være den sidste, før freden med Jesus efterfølgende kommer til verden. Nogle af de beskrivelser af, hvordan der i tiden lige før den 3. verdenskrig bygges over alt, og hvordan mænd og kvinder begynder at opføre sig og klæde sig ligesom hinanden, er også noget, som virkelig peger på nutidens samfund.

Er Mathias Stormberger en sand profet, er jeg ikke selv overbevist om. Dog er der mange steder i forhold til 1. og 2. verdenskrige, hvor det, han profeterede, virker til at ramme meget præcist. Alt efter hvordan man skal forstå ordene, så taler han dog i en af hans profetier om, at det 3 slægtsled skal opleve den 3. verdenskrig. Hvis det, han her sagde, gjaldt fra hans tid af, så ramte han i dette tilfælde helt forkert. Denne profeti kan dog muligvis også forstås fra den 2. verdenskrigs afslutning.

De ord, han talte, virker på en måde meget i tråd med den måde de gamle bibelske profeter talte. De er bestemt ikke blot opmuntringer, men handler for det meste om en dyster tid, der dog ender med Guds fred. Et uddrag, som jeg har kunne finde og oversætte af Stormbergers profetier, kan læses her.