Dette spørgsmål bliver der sjældent talt om i de fleste kirker i dag. Det er også et ubehageligt emne, som ikke virker opløftende. For mig er det dog et væsentligt spørgsmål, for nogle menneskers ondskab er så voldsom, at hvis ikke den har en konsekvens en dag, ville Gud jo ikke være retfærdig. Samtidig kender jeg mennesker, ja selv min egen afdøde mor, som ikke var en lydig efterfølger af Jesus, men hvor helvedes flammer virker som en uproportional straf.
Fortabelse og frelse er et stort emne i Det nye Testamente. I kirker i dag vil de fleste have en meget sort/hvid mening om, hvordan dette skal forståes. Enten tror du på Jesus og kommer i Himlen til evig lyksalighed efter din død, eller også har du ikke fundet troen på Jesus og bliver dømt til evig straf i Helvede, som i Bibelen beskrives som et sted med evig ild.
Dette giver dog nogle problemstillinger i forhold til, at Gud dømmer retfærdigt, hvilket mange kristne skubber til side ved blot at konstatere, at Guds retfærdighed er meget større, end vi kan begribe, og vi vil først kunne forstå den, når vi kommer i himlen.
Problemet for de, som ser sådan på spørgsmålet, er dog, at hvis de igennem livet misser, hvad Gud kræver af retfærdighed, så får de jo ikke efter døden en ekstra chance for at vinde deres plads i himlen.

Et problem ved denne sort/hvide forståelse er, hvor en person, som aldrig har mødt en kristen, læst en bibel eller hørt om Jesus, havner henne. Eksempelvis kunne det være i den tid efter korsfæstelsen af Jesus før budskabet havde nået ud i hele verden. I dag kunne det være et stammefolk dybt inde i en af verdens jungler.
Disse personer har ikke haft et valg, hvor de kunne afvise troen, men kristnes sort/hvide overbevisning ville sige, at de ender i helvede, for der er ingen anden vej til frelse end igennem Jesus Kristus.

Dette virker ikke retfærdigt, men kristne bruger følgende vers til at argumentere for, at det er sådan:

“v6 Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. v7 Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«” (Johannes evangeliet kap 14)

De kan også bruge apostlen Peters ord til ypperstepræsterne:
“v12 Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” (Apostlenes gerninger kap 4)

Ud fra disse bibelvers virker det  jo umiddelbart klart, at denne sort/hvide beskrivelse af Guds vej til frelse, er den rette forståelse af skriften.
Nu kan man jo prøve at trække denne forståelse af skriften ned over alt andet, som skriften siger. Hvis man gør det, afviser man dog alle de paradokser, som skriften også giver til denne forståelse.

Kristne taler ved begravelser om, at den afdøde nu er hjemme hos Jesus, og der deles vidnesbyrd om, at den afdøde havde givet udtryk for, at han eller hun så frem til at vende hjem til Jesus. Kristne er derfor meget klar over, hvor de skal hen efter døden. De har også lært, at de, fordi de tror på, at Jesus døde på korset, har kunne få forsoning med Gud og dermed sikret sig billetten til Himlen.

Vers, som sætter spørgsmålstegn ved, om man kan føle sig helt sikker på denne billet, er der dog også at finde i skriften.

Nogle vers, som jeg har taget op mange gange, og som helt tydeligt er til nogle, som har kaldt sig kristne, er i Bjergprædiken, hvor Jesus taler om nogle falske profeter.

“v21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. v22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? v23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Matthæusevangeliet kap 7)

Versene peger på, at disse kristne har handlet i strid med Guds lov, og derfor ikke i sandhed har kendt Jesus. Dette er dog langt fra det eneste sted, hvor Jesus sætter spørgsmålstegn ved, om frelsen er så nem og gratis, som den reformatiriske doktrin om retfærdiggørelse ved tro og ikke gerninger giver udtryk for.

Et andet sted er i Det nye Testamente anklages Jesus for at uddrive dæmoner med dæmonernes fyrstes ånd.
Det er de jødiske religiøse skriftkloge, som anklager ham.  Han taler meget hårdt tilbage imod dem.

“v28 Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. v29 Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« v30 De havde jo sagt: »Han er besat af en uren ånd.«”  (Markusevangeliet kap 3)

Denne bespottelse mod Helligånden kan altså fratage spotteren sin mulighed for at få tilgivelse. I mine øjne siger Jesus, at vejen til frelse er lukket for disse spottere. For mig må disse spottere ligesom de skriftkloge være bevidste om Helligånden, men de vælger også bevidst at stå Ham imod. Kan disse spottere ligesom i Bjergprædiken være “kristne”, som siger, at de hører sandheden fra Helligånden, men blot følger deres egne hjerters ondskab?

At dine handlinger her i livet betyder noget i forhold til din frelse, ser jeg også i disse vers, hvor Jesus taler om den dag, han skal dømme folkeslagene fra sin herligheds trone. Her beskrives altså en dommens dag.

“v31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. v32 Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; v33 fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. v34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. v35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. v41 Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. v44 Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? v45 Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! v46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«” (Matthæus evangeliet kap 25)

Her beskrives, hvordan to grupper af mennesker dømmes på grundlag af deres gerninger overfor deres medmennesker. 
De, som har gjort de i Guds øjne rette gerninger, kaldes retfærdige, velsignede og arvinger af Guds rige.
De, som ikke har gjort de i Guds øjne rette gerninger, kaldes de forbandede til evig ild.
Her er der altså en klar adskillelse af mennesker på grundlag af deres gerninger. Dette virker jo i modstrid til vers, der taler om, at det er igennem tro, man bliver frelst.

“v21 Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, v22 Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; v23 for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, v24 og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. v25 Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, v26 dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.” (Romerbrevet kap 3)

Hvordan kan disse vers forsones? Hvordan kan disse paradokser løses?
Vil du være som de kristne, der blot siger, at det finder vi først ud af i Himlen? Det virker som en farlig vej at gå, hvis frelsen er vigtig for dig.
For mig er det et væsentligt svar at søge, selvom svaret i sig selv ikke frelser dig. Det er jo Gud, der kender dit hjerte og Ham, der i sidste ende skal dømme dig eller frelse dig.
Det, som jeg ser, frelser dig, er, hvis du lader Gud omvende dit hjerte og ligesom kong David lader Gud forme dit hjerte fra at ville det onde til at ville det gode.

“v23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine tanker,
v24 se efter, om jeg følger afgudsvej!
Led mig ad evigheds vej! ” (Salmernes bog kap 139)

En tro, du tager til dig ikke for at kende og gøre det gode, men blot for at blive frelst fra helvedes ild og slippe af med en følelse af skyld og skam, er i mine øjne en tom tro. Det er det, som er indskrevet i mit hjerte, og det jeg læser i skriften. Mange kristne har dog igennem tiden taget imod denne tomme frelse.  Den kan også blive endnu mere egoistisk, hvis den bliver blandet med en tro på, at materielle goder og mirakler viser, at du nu har sikret dig Guds frelse. Det er et populært evangelium i dag, som på engelsk kaldes “health and wealth”-gospel, som på dansk kunne oversættes til “helbredelse og velstands”-evangeliet.

For mig bliver det mere og mere klart, at helvede i høj grad er for de falske efterfølgere af Gud, der med overmod tror, at frelsen kan de selv bestemme, om de arver. Det kan være ligesom farisæerne, der troede, at de med gode gerninger, som opvejede de onde, kunne købe sig ind i Guds rige. Det kan også være kristne, som med deres tro på ubegrænset nåde er kommet hen et sted, hvor de kan fortælle sig selv, at tro, som ikke er bekræftet i deres hemmelige levevis, kan være nok til, at deres himmelbillet er sikret. Deres manglende gudsfrygt viser, at de tager fejl.

Disse kristne kommer til at stå foran Gud og bliver dømt ligesom alle andre mennesker på jorden, som tidligere beskrevet fra Matthæusevangeliet kapitel 25 vers 31-46. De, der står der, er alle mulige typer af mennesker. F.eks buddhister, hinduister, muslimer, jøder, ateister og også de kristne, som i Guds øjne har haft en tom tro. Mange af de, som ender i helvedes flammer, kan meget vel være disse kristne, hvis de har troet, at Guds nåde gav dem frit lejde til at gøre ondt.

Er disse ord ikke nok for dig som troende til at se kritisk på dit eget hjerte, så læs Hebræerbrevets ord om denne sag.

“v1 Derfor vil vi nu lade begynderundervisningen om Kristus ligge og gå videre til en undervisning for voksne og ikke én gang til lægge grunden med omvendelse fra døde gerninger og tro på Gud, v2 med lære om dåb og håndspålæggelse, om dødes opstandelse og evig dom. v3 Ja, det vil vi gøre, dersom Gud giver lov. v4 For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem som har fået Helligånden v5 og smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, v6 og som så falder fra; for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot. v7 For når en mark drikker den regn, der falder på den i rigelig mængde, og giver afgrøde til gavn for dem, den dyrkes for, så får den velsignelse fra Gud; v8 men bærer den tjørn og tidsler, er den intet værd og truet af forbandelse, og det vil ende med, at man afbrænder den.
v9 Vi er dog overbevist om, at det står bedre til med jer, I kære, og at frelsen venter jer, selv om vi taler, som vi gør. v10 For Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige. v11 Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer, v12 så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet.”
(Hebræerbrevet kap 6)

Dette er dog kun et halvt svar, som peger på, at kristne med en tom tro står tæt på helvedes flammer.
Dommen i Matthæusevangeliet kapitel 25 vers 31-46 taler om en dom på grundlag af gerninger, som umiddelbart gælder alle mennesker.  Det er dog ikke det, som jeg ser. For allerede i disse vers bør det undre dig, at alle de, som dømmes her, ikke forventer den dom, de står til at få. De retfærdige undrer sig, ligesom de uretfærdige undrer sig.

Jeg ser, at de, som har en sand tro, ikke står foran denne dom, men de har med Gudsfrygt og kærlighed til Jesus vidst, at når Herren bad om, at de skulle elske deres næste,  så har de med alt i dem handlet derefter. Satans stemme i dem er forsvundet, så de med Helligåndens vejledning har vidst, hvad det er ret og sandt og handlet derefter. Disse hellige er i deres hemmelige såvel som synlige liv et billede af Jesus.
Den dom, de kommer til at stå foran, er beskrevet i Johannes åbenbaring kapitel 20 vers 4-6:

“v4 Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. v5 De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første opstandelse. v6 Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.”

Disse hellige er Kristi brud, som bliver beskrevet således:

“v5 Og der kom en røst fra tronen:
Lovpris vor Gud, alle hans tjenere,
I som frygter ham, både små og store.

v6 Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde:
Halleluja!
Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten,
v7 lad os glæde os og juble og lovprise ham,
for nu skal Lammets bryllup stå,
og hans brud har gjort sig rede,
v8 hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder

– for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger.”

Se disse hellige er iklædt deres retfærdige gerninger, for de har gjort de retfærdige gode gerninger, Gud har lagt til rette fra dem. De har ikke valgt at følge kødets lyster, men åndens vejledning, om det så skulle koste dem livet. At de bærer sådan en retfærdighed i sig, er væsentligt, hvis de skal være Guds og Kristus præster og konger med Ham.
Se denne vej for de sande troende er smal, ligesom Jesus også siger, at den er. Jeg vil ikke kunne påstå, at jeg med sikkerhed er på denne vej, for så begynder jeg at tage Guds frelse i min egen hånd. Jeg kan kun med Gudsfrygt og bevidsthed om Guds kærlighed og nåde holde mig til det gode Ånden vil, og holde mig fra det onde kødet vil.

I mine øjne er alt dog ikke tabt, hvis du ikke er blandt disse sande troende. Resten af verden skal nemlig dømmes på grundlag af deres gerninger, og Gud vil med retfærdighed vægte ethvert menneskes liv og bestemme, om de får en plads på
den Nye Jord, eller deres ondskab har været så stor, at de ender i helvede, som også kaldes ildsøen.

“v11 Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. v12 Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. v13 Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. v14 Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. v15 Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.” (Johannes åbenbaring kap 20)

Men er det, jeg siger så, at alle kan frelses udenom Jesus Kristus? Nej, det er det ikke, for hvem skal lede denne Nye Jord i retfærdighed andre end de sande efterfølgere af Jesus Kristus. De er det lys, verden skal vandre i.  Kun de har, som folkeslagenes retfærdige konger adgang til det Nye Jerusalem, som er Edens have på den Nye Jord. Det Nye Jerusalem, hvor Livets træ står. Livets træ, hvis blade tjener til lægedom for folkeslag udenfor det Nye Jerusalems mure.

Om det Nye Jerusalem står:

“v22 Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. v23 Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. v24 Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. v25 Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. v26 Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. v27 Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.” (Johannes åbenbaring kap 21)

“v1 Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. v2 I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene.” (Johannes åbenbaring kap 22)

Se dette evangelium om Guds rige er i mine øjne et glædeligt budskab. For den ondskab og godhed mennesker har påført hinanden, vil de af Gud blive dømt efter.  De, som har den sande tro, vil blive frelst til at skulle lede resten af verden i retfærdighed.
I helvede ender de mennesker, som er gennemsyret af ondskab, men det er ikke op til mennesker at bestemme hvem, der er det.  Desuden er helvede også stedet, hvor Satan og hans engle ender.  Om helvede er et sted til evig straf eller tilintetgørelse, vil jeg ikke komme ind på her, men jeg forstår godt de, som har ufred med dette spørgsmål.