Hvis du går på en restaurant, og du opdager, at der er mug i maden, så afviser du at spise noget fra den restaurant.
Når jeg besøger etablerede kirker, oplever jeg det på samme måde. De fortæller, at de serverer Ord fra Gud, men når jeg hører dem, er det i mine øre blot behagelige menneskelige budskaber.
Budskaber som f.eks. at du bare skal læse Guds løfter og tale dem ind over dig selv. Det kan også være et budskab om, at du skal have din identitet i Jesus eller, at du ikke kan miste din frelse, fordi du har fået tilskrevet en retfærdiggørelse fra Jesus, og den fungerer, som en evig trosbillet, som dine efterfølgende handlinger aldrig kan få dig til at miste.
Jeg hører kristne, der prædiker om tro, og at de har Guds autoritet, men deres påstand er udelukkende baseret på, at de har tildelt den til sig selv på baggrund af deres fortolkning af skriften. Den autoritet de påstår, de har, er ikke bekræftet i deres hellige liv, i deres længsel efter at handle retfærdigt eller i klar profetisk viden, som ligger udenfor tilfældighed.
På mig virker de mere som mennesker, der er gode til at tale overbevisende. De står foran andre mennesker, der er trænet til IKKE at være kritiske. Hvis du er kritisk, så modarbejder du blot troen og dermed frelsen i menigheden.
Prædikanterne bruger de ord fra Biblen, som gavner deres egen situation eller dagsorden, og så undlader eller negligerer de ord, der ikke lige gør det. Det er også den måde, menigheden i disse organiserede kirker lærer at læse skriften.

Det er ikke Guds gode og sunde mad, jeg oplever at få at spise i de etablerede kirker, men lagkage, der er muggen. Det søde i kagen  gør, at de fleste ikke bemærker alt det mugne, og hvis man stiller spørgsmålstegn ved noget, kan man jo bare finde en anden kirkerestaurant at spise på, for kirker ønsker ikke mennesker, der stiller svære spørgsmål, men kun de, som spiser deres mad med glæde.