Jeg er et dumt får

Bibelen bruger billeder som får og ulve til at beskrive  de troende og de falske profeter, men hvorfor er det her så gode billeder.
For mig giver de faktisk en rigtig god beskrivelse af, hvordan vi skal se os selv i forhold til vores Guddommelige skaber.
Når man læser et sted fra Romerbrevet, hvor Paulus taler om, hvordan nogle af de oprindelige fra Jakobs (Israels) slægt bliver skåret af Guds frelsestræ og hedninge i stedet får plads på træet, må det give os en meget ydmyg indstilling til vor egen frelse.
“Vær ikke overmodig, men frygt! v21 For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. v22 Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af.” (Romerbrevet 11:20-22)
Det at blive i frelsen kræver altså noget af de, som går på Jesu vej.

I Johannes 1. Brev bliver vi stillet overfor et paradoks, som egentlig viser, hvor stor en udfordring det er at blive i frelsen.

(Johannes 1. Brev kap 1)
v8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.

(Johannes 1. Brev kap 3)
v6 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.

Først siger Johannes, at vi ikke kan sige, at vi ikke bære synden i os og efterfølgende siger han, at vi på trods af det ikke skal synde, for ellers kender vi ikke Jesus.
Det virker som en umulig situation, og det er det også, hvis vi ikke vedvarende søger Jesu Kristi Ånds ledelse.
Synden vi ikke kan slippe af med sidder i vort nuværende legeme. Altså i vort kød, der længes efter bare at tage, hvad det vil have. Når vi følger kødet, bliver vi egoister og følger kødets gerninger. (Galaterbrevet 5:19-21)

Hvordan kommer vi så ind i Guds Ånds ledelse?
” v7 I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. v8 Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! v9 Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. v10 Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.” (Jakobs brev 4:7-10)

Guds vej er overgivelse og vedvarende overgivelse. Når vi underordner os, bliver det dog nemmere, da Djævelen jo flygter fra os. Når det sker, er det som om løgnens stemme inde i os tier og prøvelserne vi vedvarende skal vandre i kun kommer udefra.

Dette er den måde som Bibelen beskriver, hvem vi er, og hvad der driver os som mennesker. I Bibelens forståelse er vi altså totalt magtesløse imod syndens magt og kan kun stå den imod, hvis vi lader Gud lede.

Her er billedet af et menneske, som et får rigtig godt.
Får er dumme dyr, som ikke kan lede sig selv, de har brug for en hyrde. Nøjagtig på samme måde har jeg vedvarende brug for en hyrde for ikke at fare vild. Den hyrde er Jesus. Jeg bliver bare nødt til at holde fast i min tilstand som dumt får, for hvis jeg begynder at tro, at jeg kan i egen kraft, så er jeg faktisk på vej til at fare vild.

Belønningen er dog også stor for de, som bliver ved med at være dumme får. Det er ikke et fedt liv lige nu, men det evige liv i et nyt legeme på Guds nye jord. (Johannes Åbenbaring Kap 21)

Så i en tid, hvor magtesløsheden er stor så hold dig til hyrden, for det, som du så vinder, kan end ikke døden tage fra dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *