Har vi brug for en frelser?

Da Jesus blev født, var Guds udvalgte folk Israel et meget trængt folk. Fra folkets storhedstid under Kong Salomo var landet blevet delt, sendt i eksil og nu som den tilbageværende jødiske provins underlagt Romersk styre. Folket var bebyrdet med store romerske skatteopkrævninger og undertrykt under det militære romerske styre.
Folket var i nød og havde alle mulige årsager til at længes efter den frelser, som var blevet profeteret om i mange hundrede år før Jesu fødsel.

I dag er mange mennesker rundt omkring i verden også i nød, men de fleste længes ikke efter en frelser, de længes i stedet efter politiske løsninger. I den rige del af verden er vi mere optaget af nye biler, nye køkkener og nye dimser. Så for langt de fleste i vores verden ville en frelsers komme være ubelejligt, for vi har det jo så godt.
Dog er der mørke skyer i horisonten, som vi har det med at skubbe ud af vor bevidsthed på trods af alt peger hen imod, at jordens tilstand i løbet af få år vil ændre sig markant til det værre.

Den amerikanske forfatter Jonathan Franzen fortæller i artiklen “What if we stopped pretending?” fra 2019, hvor håbløs Jordens situation ser ud. Han påstår, at hovedparten, der er under 60 år, vil komme til at opleve katastrofale følger af klimaforandringerne på jorden. For stabiliteten på Jorden har i alle videnskabelige og logiske scenarier ikke lang tid igen. Klimaproblemerne bliver større år for år, og verden kan ikke, selv om vi alle fandt en enighed om “grøn omstilling”, finde ind på en kurs, hvor hungersnød, tørke og store flygtningestrømme ikke snart bliver en større og større realitet.

Jesus gav os dog et håb, og selvom forfatteren ikke virker til at kende Jesus, så har han en god pointe i forhold til, hvordan vi må forholde os i den tid, vi har indtil Jesus genkomst og Guds genopretning af Jorden.

Han skriver:
“I Santa Cruz, hvor jeg bor, er der en organisation kaldet Homeless Garden Project. På en lille arbejdende gård i den vestlige ende af byen tilbyder den beskæftigelse, træning, støtte og en følelse af fællesskab til medlemmer af byens hjemløse befolkning. Det kan ikke “løse” problemet med hjemløshed, men det har ændret liv, et ad gangen, i næsten tredive år. Ved at forsørge sig selv delvist ved at sælge økologiske produkter bidrager det bredere til en revolution i, hvordan vi tænker om mennesker i nød, den jord, vi er afhængige af, og den naturlige verden omkring os. Om sommeren, som medlem af dets C.S.A. program (Community-supported agriculture), nyder jeg dens grønkål og jordbær, og om efteråret, fordi jorden er levende og uforurenet, finder små trækfugle næring i dens furer.

Der kan komme et tidspunkt, hurtigere end nogen af os kan lide at tro, hvor systemerne for industrielt landbrug og global handel går i stykker, og hjemløse er flere end folk med boliger. På det tidspunkt vil traditionelt lokalt landbrug og stærke fællesskaber ikke længere kun være liberale buzzwords. Venlighed over for naboer og respekt for jorden – pleje af sund jord, klog håndtering af vand, pleje af bestøvere – vil være afgørende i en krise, og uanset hvilket samfund, der overlever den. Et projekt som Hjemløsehaven giver mig håbet om, at fremtiden, selvom den utvivlsomt er værre end nutiden, også på nogle måder kan blive bedre. Mest af alt giver det mig dog håb for i dag.”

Det forfatteren her peger på er, at vi ikke kan ændre den katastrofale retning, som jorden er på vej imod, men vi kan hjælpe et menneske af gangen. Forfatterens motivation er ikke at gøre Guds vilje, men nok mere, at intet andet giver mening og håb. Dog er det netop, om vi har haft et godt hjerte for vor næste, som betyder noget i Guds perspektiv på dommens dag.

“v31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. v32 Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; v33 fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. v34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. v35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” (Matthæusevangeliet kap 25)

Så selvom du som en udvalgt møder et menneske, der ikke vil gå i den kaldelse, som Jesus har ledt dig at gå i. Led da dette menneske mod næstekærligheden, for selvom ikke alle vil tage imod Jesu frelsende nåde, kan du pege folk mod det, som er godt og muligvis stille dem blandt fårene fremfor bukkene, så der er et håb for dem i den kommende tidsalder.

Os, der kender og følger Herren, behøver dog ikke at blive modløse, når vi ser hen i mod de mørke skyer. Vi ved, at vi skal gå igennem store trængsler, før vi kommer til at se vores frelser. Hold fast i Hans ord og følg hvert af Hans bud. Vær det lys i verden, som du er sat her til at være.

1 tanke om “Har vi brug for en frelser?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *