Dette spørgsmål kan for den dybsindige blive en plage, mens det for den enfoldige kan være helt ligegyldigt.
Dog prøver begge at fylde livet op med de ting, som de hver især finder vigtige.

Kong Davids søn, Salomo, der blev Israels konge efter hans far, kæmper i Prædikerens Bog med netop dette spørgsmål, og hans svar vil for de fleste nok ikke være særligt opmuntrende.

“v2 Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
endeløs tomhed,
alt er tomhed.”
(Prædikerens Bog kap 1)

“v9 Det, der var, er det samme som det, der kommer,
det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
der er intet nyt under solen.
v10 Hvis nogen siger:
»Se, her er noget nyt!«
så har det, vi har for øje,
allerede været for længst.
v11 De tidligere ting huskes ikke,
og de fremtidige, som vil ske,
bliver heller ikke husket
af dem, som følger efter. “
(Prædikerens Bog kap 1)

Meget af bogen taler netop om det faktum, at alle vore præstationer er glemt som tiden går. Hvad mening giver det så at blive verdensmester, for efter dig kommer en ny verdensmester. Hvad hjælper det at blive rig for din rigdom forsvinder efter din død. Hvad hjælper det at være kendt, for du er glemt kort tid efter din død. Nogle bliver husket længere, men de fleste bliver hurtigt glemt.
Hvad hjælper det at leve retfærdigt eller uretfærdigt for begge bliver glemt, som tiden går.
Salomo, som nok på hans tid var en af de mest markante personer i verden, prøver på forskellige måder at teste, hvad der fylder livet med andet end tomhed, men han kan ikke finde andet.

Se det er et meget dunkelt udsyn på livet. Det kan virke som om, det, ordene siger, er, at livet er meningsløst, men er det nu også det, som bliver svaret på det store spørgsmål?

Jesus siger, at han er vejen, sandheden og livet, så han siger, at hvis du skal finde meningen med livet, så skal du finde den igennem ham. Hvad er det så for et svar Jesus giver, som Salomo ikke kunne finde?

Ord, der dukker op i mig, er: “Hvis du vil leve et liv, som bliver husket til evig tid, så skal du leve et liv, som bliver husket af Ham, som er evig.”

Se Salomo var som langt de fleste mennesker i verden optaget af at blive husket for sin egen skyld. Det er jo godt og ret at gøre det gode, men gør du det for at blive husket af dine medmennesker, så vil du søge takken hos dem, og den tak du søger hos dem, får du ikke hos Gud.

“v1 Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. v2 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v3 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, v4 for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.”
(Matthæusevangeliet kap 6)

Det eksempel, som Jesus sætter, er, at leve et liv for at herliggøre din Far i Himlen. Det betyder dog også, at du må underlægge dig den orden, som Han har lavet i verden. Underlæg dig de magthavere, som Han har indsat, men gør dem ikke til idoler.
I dag, som til alle tidligere tider, vil verdens åndsmagter forvirre og lede mennesker på vildspor, så f.eks. kvinder tror, at de er mænd, og mænd tror, at de er kvinder. Hvis du har taget imod Jesu frelse og omvendt dit hjerte, så kan du se igennem vildfarelserne, men du må også bruge din fri vilje til ikke at følge efter de, som er faret vild, men i stedet have nåde med dem. Selv de, som er faret vild, kan gøre det gode uden at have søgt menneskers tak. De har gjort det, fordi en grad af retfærdighed bor i deres hjerter.

“v14 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. v15 De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – v16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.” (Romerbrevet kap 2)

Så selv de, som igennem deres liv ikke oplever en kaldelse og udvælgelse til at følge Herren, kan leve et liv, som indeholder det, som er Gud til behag og dermed gøre gerninger, der giver deres liv mening ind i evigheden.
På dommens dag skal de dømmes efter de gerninger, de har gjort i det skjulte. (Matthæusevangeliet kap 25 v 31-46)

De, som er kaldede af Herren, har denne visdom i deres hjerter og ønsker, at alle deres gerninger må være til Guds ære og ikke for at få menneskers ære. Hvis de holder fast i det, vil de fuldføre løbet, og deres gerninger vil ud over, at de har mening ind i evigheden, også vise, at de har holdt fast ved Jesu bud og vil arve det evige liv.

Så meningen med livet er ikke meget forskellig fra dem, som kender Jesus og de, som ikke gør. Lev livet til Guds ære og i Guds retfærdighed. Gør altid det, som er godt i Guds øjne. Gør det ikke for at blive set af mennesker, men fordi det er det rette at gøre. Så vil du samle på evig mening fremfor hurtig glemsel. Det kan meget vel være, at det, du gør, bliver glemt blandt mennesker, men hos Gud er du husket.