Når du modtager Jesus og lærer ham at kende, så får du fred med Gud, men du skal også vide, at du får ufred med verden, for i verden er Satan Gud. Det er derfor, der står:
“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.  Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor,  og en mand får sine husfolk til fjender.”
(Mathæus evangeliet 10:34-36)

Men får jeg ikke et godt og nemmere liv, når jeg tager imod Jesus, kunne du spørge. Til om du får et nemmere liv, er svaret nej. Til om du får et godt liv, kommer det an på, hvad du mener med et godt liv.
Verden tænker et godt liv, som et liv med succes, et liv med anerkendelse, et liv med materiel tryghed. Det skal du ikke forvente. Det er faktisk sådan, at hvis du bliver alt for forelsket i det liv, du har nu, så kan du være i fare for at miste det, som Jesus egentlig vil give dig.
“Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.”
(Mathæusevangeliet 10:39)

Mange prædikanter i dag prædiker et evangelium om et nemmere liv, men pas på med at stole på dem.
“For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter.  Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!”
(Paulus 2. Brev til Timotheus 4:3-5)

Men skal du så følge dem, der flygter fra verden og laver lukkede menighedssamfund.
Hvis du griber dem i bevidst løgn, så hold dig fra dem, for mennesker, der er fyldt med Jesu Kristi Ånd, lyver aldrig.

Vigtigst af alt er, at leve i gudsfrygtig lydighed til Gud. For når du lever i lydighed, bliver Helligånden aktiv i dig, og du vil begynde at opleve et liv i de forudbestemte gode gerninger, du er sat til at udføre.
Lydigheden starter for mange med vanddåben. Ligesom Jesus lod sig døbe af Johannes.
Johannes vidste ikke selv, at han var den genfødte Elias (Johannes Evangeliet 1:21), men det vidste Jesus (Matthæus 17:10-13). Præcis sådan ved vi heller ikke, hvem vi selv er, men det gør Jesus.
Da Elias fik overhældt hans brændoffer med vand, var det årsagen til, at Jesus skulle døbes med vand.
Efterfølgende faldt Herrens ild ned og fortærede brændofferet. Ja alt kød, brændet, stenene det lå på og alt vandet blev slikket op. (1. Kongebog 18:30-38)
Dette er svaret på mysteriet om, hvorfor Jesus skulle døbes af Johannes.
Efter Jesu dåb var han klar til at være offerlammet, der skulle bære hele verdens synd. Tilsvarende er vi efter vores dåb stillet lydefri og retfærdige og klar til at påtage os vor opgave som offerlam. Når vi vandre i de gode gerninger Ånden har udvalgt til os, ofrer vi vores vilje, så det er Hans vilje, der sker igennem os. På den måde bliver vi en liflig duft for Herren.
Når der står, at Jesus døber med ild og Ånd, er ilden den, som antænder det offerbål, vi ligger på. Ånden er Talsmanden, som vi fik til at kende den vej, vi som lydige efterfølgere af Jesus må gå på. (Johannesevangeliet 16:12-15)