Nogle spiller fodbold eller går til foldboldkamp. Nogle går til banko. Andre er engageret i en strikkeklub. Alle ting giver en følelse af identitet og glæde ved at lave noget, som man er interesseret i.
For langt de fleste kristne er Jesus ligeledes deres hobby. De er en del af et fællesskab. De går i kirke og bliver underholdt og opmuntret. De læser i biblen og fylder sig op med alle de vers, som kan løfte dem op og give dem en følelse af identitet.
Hvad er det dog værd, når det ikke har forandret deres handlemåde. De er stadig hidsige, stadig grådige, stadig egoister.
Der er også en anden type kristne, som mener at deres tro skal føre til, at samfundet omkring dem forandres til noget, som de mener er et ideelt kristent samfund. Derfor prøver disse kristne at tilegne sig politisk indflydelse for på den måde at forandre samfundet igennem det lovgivende system.
Dette ses meget i USA, men det ses også blandt kristne i Danmark.
Problemet med begge retninger er dog, at de kristne mister deres fokus på at herliggøre Gud, ved at leve helligt og retfærdigt. I stedet bliver deres liv fyldt med kompromisser, som de går ind i fordi en hobby er for din egen skyld og ikke for Herrens og politisk magt ikke fåes uden popularitet blandt ens vælgere.
Hvilken ånd er disse “kristne” ledt af? Det kan godt være, at disse mennesker bekender, at Jesus er Gud, men ånden, som leder deres hjerter, bekender noget andet, når man på deres handlinger, ser på hvor de bliver ledt hen.
“v1 Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. v2 Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; v3 men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden. v4 I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden. v5 De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem. v6 Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.” (Johannes 1. brev, Kapitel 4)
“v1 Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. v2 For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, v3 ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, v4 forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; v5 i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!” (Timotheus andet brev, Kapitel 3)