Min kirke i Aalborg har lige haft 5 års jubilæum. Den elsker at holde fest og hylde hinanden. Den elsker at opmuntre og give opmuntrende budskaber. Det var også tilfældet ved denne samling. 5 profeter, som talte direkte ind i ledelsens vision, fik lov til at dele deres profetiske ord. Det var ord om vækst og fremgang i antal, Helligåndens kraft, helbredelse og også økonomisk velsignelse. Alle ordene var rare og behagelige, men var det profetiske ord fra Gud eller blot disse menneskers hjerters ønsker? Når jeg hører profetierne, harmonerer de ikke med de advarende ord, jeg får lagt på mit hjerte, men det kan jo også være, at det er mig, som er vildfaren.

De 5 profeter, der profeterede om min kirkes fremtid, får mig til at tænke på en beretning om 400 profeter, der profeterede for Israels konge Akab. Akab var en af Israels konger, der gjorde, hvad der var ondt i Guds øjne.
Akab havde igennem hans kone Jezabel på uretmæssig vis tilranet sig Jizre’elitten Nabots vingård ved at få Nabot myrdet. (1. Kongebog Kap. 21) Dette havde givet Akab Guds dom over sig selv og sin familie.

3 år efter Akabs uretfærdighed mod Nabot kommer Judas konge Joshafat på besøg i Israels regeringsby Samaria. Akab spurgte Joshafat, om han ville hjælpe ham med at erobre Ramot i Gilead tilbage fra Arams konge. Det indvilliger Joshafat til, men beder Akab om at høre fra Israels profeter, for om dette vil lykkes:

“v6 Så samlede Israels konge profeterne, henved fire hundrede mand, og spurgte dem: »Skal jeg gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Gå imod den! Herren vil give den i kongens hånd.« v7 Men Joshafat spurgte: »Er her ikke nogen anden af Herrens profeter, vi kan søge råd hos?« v8 og Israels konge svarede: »Jo, der er endnu en, hos hvem man kan søge råd fra Herren. Men jeg hader ham, for han profeterer mig ikke noget godt, kun noget ondt. Det er Mika, Jimlas søn.« Men Joshafat sagde: »Sådan må kongen ikke sige!« v9 Israels konge kaldte så på en hofmand og sagde: »Få hurtigt fat på Mika, Jimlas søn!«
v10 Israels konge og Judas konge Joshafat sad nu, iført deres kapper, på hver sin trone på tærskepladsen ved Samarias byport, og alle profeterne profeterede foran dem. v11 Sidkija, Kena’anas søn, havde lavet sig horn af jern og sagde: »Dette siger Herren: Med disse skal du stange aramæerne, til du har gjort det af med dem.« v12 Alle de andre profeter profeterede ligesådan: »Drag op mod Ramot i Gilead, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd.«
v13 Budet, som var gået hen efter Mika, sagde til ham: »Hør her! Da profeternes ord enstemmigt er til gavn for kongen, så lad dine ord være som deres og giv et godt svar.« v14 Men Mika sagde: »Så sandt Herren lever: Kun hvad Herren siger til mig, vil jeg tale.« v15 Da han nu var kommet til kongen, sagde kongen til ham: »Mika, skal vi gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Han svarede: »Gå imod den, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd.« v16 Men kongen sagde til ham: »Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?« v17 Da sagde Mika: »Jeg så hele Israel spredt på bjergene, som får uden hyrde, og Herren sagde: De har ingen herre, lad dem alle vende hjem i fred!« v18 Israels konge sagde da til Joshafat: »Var det ikke det, jeg sagde til dig! Han profeterer mig ikke noget godt, kun noget ondt.«
v19 Men Mika sagde: »Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone, og hele himlens hær stod til højre og til venstre for ham. v20 Herren spurgte: Hvem vil lokke Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? Nu råbte den ene ét, den anden noget andet. v21 Men så trådte en ånd frem, stillede sig foran Herren og sagde: Jeg vil lokke ham! Da Herren spurgte ham hvordan, v22 svarede han: Jeg vil gå ud og blive en løgneånd i munden på alle hans profeter. Herren sagde: Du er i stand til at lokke ham, gå ud og gør det! v23 Altså er det en løgneånd, Herren har lagt i munden på alle dine profeter her, for Herren truer dig med ulykke.«
v24 Men nu trådte Sidkija, Kena’anas søn, frem, slog Mika på kinden og sagde: »Skulle Herrens ånd have forladt mig for at tale gennem dig?« v25 Mika svarede: »Det skal du få at se, den dag du går ind i det inderste rum for at skjule dig!« v26 Men Israels konge sagde: »Grib Mika og bring ham til byens kommandant, Amon, og til kongesønnen Joash v27 og sig: Dette siger kongen: Kast denne mand i fængsel, og sæt ham på vand og brød, til jeg vender uskadt tilbage.« v28 Da sagde Mika: »Hvis du virkelig vender uskadt tilbage, er det ikke Herren, der har talt ved mig.«
– Og han sagde: »Hør, alle folkeslag!« –”
(1. Kongebog Kap 22)

Disse ord viser for mig, hvordan Gud kan lade en løgneånd komme over Hans eget folk, hvis de er utro mod Ham. Jeg ser utroskaben i min kirke. Jeg ser, hvordan gudsfrygt kun er på overfladen, men ikke funderet i deres hjerter, så de ikke tør andet end at gøre Herrens retfærdige gerninger. De har i stedet fyldt kirken med verdens måde at tænke og handle på, hvilket også kan ses på profetierne.

“v3 Hvis nogen fører vranglære og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt, v4 er han hovmodig og forstår ingenting. Han er bare syg efter diskussioner og ordkløverier, og det skaber misundelse, kiv, bagtalelse, mistænkeliggørelse, v5 rivninger mellem mennesker, der har mistet deres dømmekraft og sat sandheden over styr; de mener, at gudsfrygt skal kunne lønne sig.
v6 Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; v7 for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; v8 har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. v9 Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. v10 For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.” (1. Timotheus kap 6)

Da jeg hørte, at min kirke skrev ud, at den ved samlingen ville have profeter til at profetere om fremtiden, kom nogle advarende ord på mit hjerte, men Herren bekræftede mig ikke i, at jeg skulle sende dem til den ledende præst.

Ordene, jeg havde fået lagt på hjertet, var:

Du vil gerne høre fra profeterne om de næste 5 år. Lad mig pege på, hvor de sande profeter siger, at kirken er lige nu.

“v7 For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes. v8 Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt. v9 Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere v10 og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. v11 Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, v12 for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.
Tak til Gud og formaning om udholdenhed.”
(2. Thessalonikerbrev Kapitel 2)

“v4 Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud. v5 I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham. v6 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.
v7 Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. v8 Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.
v9 Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. v10 Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.” (Johannes 1. Brev Kapitel 3)

“v14 Og skriv til englen for menigheden i Laodikea:
Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: v15 Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! v16 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. v17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, v18 så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. v19 Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! v20 Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. v21 Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. v22 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«” (Johannes Åbenbaring Kapitel 3)