Jeg hører præster prædike i kirke efter kirke et budskab, som virker fornuftigt i mange ører, men alligevel ikke gavner, hvis Guds rige skal bo i dig.
Én prædikede om de to korsfæstede røvere ved siden af Jesus på korset. Vi skulle komme tættere på sandheden igennem det, men vi endte op samme sted som altid.
Vi endte med et budskab, der svarer til at kigge på sig selv i et spejl og fortælle sig selv, at du er god nok.
Det glade budskab er ligesom reduceret til, at du skal fortælle dig selv, at din skyld og skam er navlet til korset, og freden, du bør have inden i, skal baseres på, at du taler dette løfte ind over dig selv. Samtidig skal du også fortælle dig selv, at du selvfølgelig stadig falder i synd som f.eks. selviskhed, hidsighed og egoisme på trods af, at Jesus død på korset skulle sætte dig fri fra synd. Det svarer for mig til, at du bare lover dig selv noget, uden at Gud bekræfter det i dig.
Nutidens evangelium om ubetinget kærlighed er blevet afkoblet fra hele beretningen om Israels udvælgelse i det gamle testamente. Evangeliet om ubetinget kærlighed  påstår, at alt det Israel gik igennem udelukkende var for at vise, hvor umulig Guds vej var, så vi efterfølgende kan komme ind på vejen, som en gratis gave, ved at vi blot tror på Jesus eksistens, og taler de behagelige løfter, der står i Biblen, ind over os selv.
Vi skal i følge dette nutidige evangelium blot stille os foran et spejl og fortælle os selv, “du er frelst ved Jesus død på korset”.
Kristne glemmer dog de løfter, der siger, at vejen er smal og kun få finder den. Ingen præster fortæller deres menighed, at de fleste, der sidder og lytter nok kommer til at gå fortabt. Ingen lægger denne Gudsfrygt i menighedens hjerte, så den kunne lede dem til at vende synden ryggen. Det var ellers det, som Gud talte til Israel igennem Moses og Josva.

“v15 Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. v16 Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse.
v17 Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, v18 så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. v19 Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, v20 og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.” (5. Mosebog Kapitel 30)

“v14 Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. v15 Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren.«
v16 Da svarede folket: »Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. v17 Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. v18 Herren drev alle disse folk og amoritterne, som boede i landet, bort foran os. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud.«
v19 Josva sagde til folket: »I er ikke i stand til at dyrke Herren, for han er en hellig Gud; han er en lidenskabelig Gud, han tilgiver ikke jeres overtrædelser og synder. v20 Når I svigter Herren og dyrker fremmede guder, vil han vende sig fra jer og handle ondt mod jer og tilintetgøre jer, selv om han før har handlet godt mod jer.« v21 Folket sagde til Josva: »Nej, Herren vil vi dyrke!« v22 Da sagde Josva til folket: »I er vidner imod jer selv på, at det er Herren, I har valgt at dyrke.« De svarede ja, v23 og så sagde han: »Fjern så de fremmede guder, I har hos jer, og vend jeres hjerte til Herren, Israels Gud!« v24 Og folket sagde til Josva: »Herren vor Gud vil vi tjene, og ham vil vi adlyde.«
v25 Den dag sluttede Josva pagten for folket, og han fastsatte lov og ret i Sikem. v26 Han skrev disse ord ned i Guds lovbog. Så tog han en stor sten og rejste den under den eg, som står i Herrens helligdom, v27 og sagde til hele folket: »Se, denne sten skal være vidne imod os, for den har hørt hvert ord, Herren har talt til os; den skal være vidne imod jer, så I ikke fornægter jeres Gud.« v28 Så sendte Josva folket bort, hver til sin arvelod.” (Josvabogen Kapitel 24)

De ord om omvendelse og efterfølgelse, som Moses og Josva talte til Guds folk, gælder stadig for Guds folk. Guds folk, der i dag er den rest, som følger Jesus. Gud er den samme før som nu, og de samme ord om lydighed talte Jesus til sine efterfølgere.
Alligevel var Jesus ord anderledes, for Jesus talte, som en nådig bror og ven, der med tålmodig vejledning viser hans brødre, hvilken vej de skal gå ved at gå foran dem. Det er dog ikke for, at de ikke skal gå samme vej. Nej løfterne hjælper ikke diciplene, hvis de ikke vil gå den samme vej.

“v11 Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. v12 Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Jordens salt og verdens lys
v13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. v14 I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. v15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. v16 Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Om loven
v17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. v20 For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” (Matthæusevangeliet Kapitel 5)